Kære borgmestre i Skive, Viborg og Vesthimmerlands kommune.                                                      10/3-2010

 

Efter gårdsdagens hændelser, vil vi gerne i al venlighed give jer et par ord med på vejen, når I drager til møde i Miljøcenter Århus.

 

Med venlig hilsen

Jens Iver Nielsen

 

På vegne af flere interessegrupper

 

 

Iflg. dette link:

http://www.viborg-folkeblad.dk/article/20100309/VSF/703099823/1454

har mange gennem mails og telefonsamtaler bedt os om at kommentere situationen i høringsfasen handlingsforløb indtil nu.

 

Det er af naturlige årsager meget svært at give et kvalificeret bud på, hvad der foregår bag lukkede døre i Miljøministeriet og Miljøcenter Århus. Imidlertid tegner der sig efterhånden  et meget tydeligt billede af, at forslaget til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse skal køres igennem høringsfasen - uanset hvad dette måtte medføre af konsekvenser. Det er Miljøcenter Århus med direktør Tommy Mostrup i spidsen, der har fået denne opgave overdraget. Han udtaler til bl.a Viborg Stifts Folkeblad følgende: ”Det er da rigtigt, at vi er en del af et politisk system, men vi er først og fremmest embedsfolk, som har en klart defineret opgave at forholde os til, og der har altså ikke været en eneste politisk henvendelse fra hverken ministeren eller departementet i denne sag”

Heri afslører han i virkeligheden flere ting:

1)      For det første, at det er embedsmændene, der skal gennemføre en klart defineret opgave. Det vil på almindelig dansk sige, at embedsmændene i Miljøministeriet og dermed også Miljøcenter Århus har fået udstukket en ordre til at gennemføre planen, der vil betyde at embedsmændene skal legalisere planen for Energinet.dk.

2)      Han erkender, at embedsmændene er en del af det politiske system. På almindelig dansk kan det tolkes derhen, at embedsmændene ikke påtager sig noget ansvar, da ansvaret må placeres hos dem, der har udstukket ordren. De udfører bare den ordre de er blevet bedt om.

3)      Han slår videre fast, at der ikke har været én eneste politisk henvendelse fra hverken ministeren eller departementet i denne sag. Det betyder på almindelig dansk, at et flertal i folketinget med miljøministeren i spidsen sammen med departement er dem, der i det mindste har accepteret planen, og det må formodes, at det er denne personkreds, som også er ordregivere. Hvor skulle ordren ellers komme fra?

4)      Det ville også forekomme mærkværdigt, hvis ordregiverne skulle henvende sig til de embedsmænd, som udfører ordren, så længe gennemførelsen sker efter den klart definerede opgave.

 

Hvilke politiske partier står så bag ordren?

1)      Vi kan for det første slå fast, at flere interessegrupper og private personer uafhængig af hinanden har indsendt meget veldefinerede kritiske spørgsmål til miljøministeren. Vi kan også konstatere, at samtlige disse spørgsmål ikke er besvaret, men videresendt til Miljøcenter Århus, med oplysning om, at spørgsmålene vil indgå i den samlede bedømmelse, når høringsfasen er overstået. Denne fremgangsmåde er dybt kritisabel, og efter vor mening særdeles problematisk, når man på den måde afskærer folk fra at få svar på spørgsmål, der er nødvendige for den videre bedømmelse af sagen under høringsfasen.

2)      Den interessegruppe vi repræsenterer havde forudset en manglende vilje til at svare på de meget kritiske 23 spørgsmål. Derfor valgte vi at gøre spørgsmålene ”åbne” ved at sende en kopi til samtlige folketingets partisekretariater og langt de fleste af de landsdækkende aviser. Herigennem har vi fået et fingerpraj om hvilke af folketingets partier, der kan stå bag ordren til den klart definerede opgave til Miljøcenter Århus. Det har nemlig vist sig, at SF og Enhedslisten er de eneste 2 partier, der har haft viljen til at følge op på vores spørgsmål.  

3)      Vi er mange, der vil have frem i lyset, hvilke af de politiske partier, der præcist står bag den opgave, som Miljøcenter Århus er blevet bedt om at udføre. Vi vil desuden have frem i lyset, hvilken interesse disse partier har i at gennemføre planen, herunder hvilke stats- og forsyningsvirksomheder, der er involveret. Vi vil endelig have klima- og energiministeriets rolle i sagen belyst.

 

Direktør Tommy Mostrup, Miljøcenter Århus udtaler videre:

”Min opgave i denne sammenhæng er grundlæggende at sikre, at Limfjorden ikke tager skade af de eventuelle kommende udskylninger af nye kaverner. Med andre ord: Kan Limfjorden holde til, at vi gør det her en gang til. Det er altså vores klare vurdering, at det kan den.”

 

1)      Med denne udtalelse slår han så fast, at de første afslørende oplysninger i hans indlæg ikke er et nødråb, som man ellers godt kunne få fornemmelsen af under første gennemlæsning.

2)      Flere af landets førende eksperter og miljøfolk har allerede indsendt indsigelser imod den samlede plan, som klart konkluderer, at udledningen ikke kan gennemføres uden det vil få alvorlige konsekvenser for Lovns Bredning og store andre dele af Limfjorden. Vi har kendskab til en indsigelse af 3/3-2010, som ikke lader nogen tvivl tilbage om de dystre udsigter. Desuden fremgår det af samme indsigelse, at hele den påtænkte proces er forældet, og på ingen måde burde kunne godkendes efter de nye direktiver. Siden sidste udledning er der sket en betydelig opstramning af love og bestemmelser. Desuden er Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord i mellemtiden blevet udlagt som Natura 2000 område og fuglebeskyttelsesområde.

3)      Selvom den nye plan gennem utallige skøn og vurdering bortforklarer mulige skadevirkninger, så indeholder planen ingen konkrete beviser for at der ikke vil opstå skader. Det er dybt betænkeligt, at der ikke engang er udtaget uvildige, repræsentative prøver de steder, hvor de nye kaverner skal placeres. Det betyder på almindelig dansk, at skøn og vurderinger i planen ikke kan tillægges nogen værdi.

4)      Selvom Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord ved udledningen i 1980-erne praktisk talt fik udryddet alle levende væsner og bundfauna så vælger Miljøcenter Århus at se bort fra disse kendsgerninger. Hvordan kan man så forsvare en plan, hvor udledningen kommer til at foregå med endnu mindre kontrol end tidligere – efter helt de samme metoder, men blot i 3 gange så stor en målestok?

5)      Hele planen virker utroværdig og skræmmende. Det er totalt ligegyldigt, hvor meget 16.000 tons tungmetaller og de miljøskadelige stoffer fortyndes op. Mængden er stadig det samme, og ingen kan på grund af de manglende prøvetagninger garantere, at det ikke drejer sig om betydeligt flere tons. Der er gæt fremme om, at mængden måske nærmere er 800.000 tons (knap 5%)

6)      Alene 16.700.000 tons salt er skræmmende, og alene denne mængde salt kan ikke udledes uden at det påvirker vandmiljøet.

 

Af disse grunde og mange flere, er det svært at tage Miljøcenter Århus` ”klare vurdering” for gode varer. Hvordan skulle de kunne foretage bedre vurderinger og skøn nede ved et skrivebord i Århus – bedre end alle os, der én gang har oplevet de skader som den tidligere udledning medførte.

 

 

Sluttelig kunne vi godt have tænkt os at stille direktør Tommy Mostrup et personligt samvittighedsspørgsmål:

Er du enig med os i, at man pådrager sig selv et ansvar, hvis man udfører et job for andre, som viser sig at være udført på forkerte beregninger, skøn og vurderinger?

Det kan godt være du føler dig presset af det politiske system til at udføre et ubehageligt job, som du måske ikke selv bryder dig om. Her har man som menneske to muligheder:

1)      At løse den pålagte opgave med risiko for senere at blive afsløret som utroværdig eller det der er værre.

2)      Eller sige fra i tide

Det er det valg som mange ledere hver dag må tage stilling til. Vi er ikke din rådgiver, men vores vigtigste opgave er alene at redde vandmiljøet i Limfjorden, og det vil vi kæmpe for uanset, hvem det vil gå ud over. Vi stopper under alle omstændigheder ikke selvom planen bliver legaliseret af Miljøcenter Århus efter høringsfristens udløb.

 

Ansvar:

For at kunne tage stilling til planen beder alle i vores bagland om at det bliver slået fast, hvem der har ansvaret for projektet. Alle vil vide præcist, hvem regningen skal sendes til, når skaderne er opstået. Det er på nuværende tidspunkt totalt uklart. Folk frygter at krav vil blive afvist med den begrundelse, at der desværre blev skønnet eller vurderet forkert, og det er en hel relevant frygt i og med en dommer ville konkludere, at planen intet lover.