-
Det skal være nemt og sjovt at være medlem af HGL.
-
Alle i de husstande, der melder sig ind i HGL er automatisk med i lauget
-
Hvert år i juni eller juli tiltræder en ny ”Oldermand/quinde”. Første oldermand/quinde bliver den person som er ældst. Den afgående oldermands/quindes vigtigste opgave er at indkalde til samling af laugsmedlemmerne og overdrager hvervet til den næstældste i lauget– o.s.v.
-
Oldermanden/quinden udpeger selv 2 villige rådmænd/quinder. Sammen udgør de 3 personer årets øverste råd. De bidrager til at laugsmedlemmerne har det godt sammen, og rådgiver i spørgsmål af almen interesse. En af rådmændene/quinderne får ansvaret for HGL`s pengekasse og årets regnskab. Oldermanden/quinden reviderer regnskab og kontrollerer at pengekassens indhold er iorden inden ansvaret overdrages til næste periodes oldermand/quinde.
-
Det er oldermanden/quinden, der fastlægger dato for møder i øverste råd og samling af laugsmedlemmerne efter behov. Offentliggørelse af mødedatoer og beslutninger offentliggøres på hjemmesiden www.hverrehus.dk
-
Oldermanden/quinden og de 2 rådmænd/quinder skal behandles anstændigt af laugsmedlemmerne, der altid skal være villige til at give det øverste råd en hjælpende hånd ved de arrangementer, som det øverste råd ønsker at gennemføre.
-
På den samling af laugsmedlemmerne som oldermanden/quinden indkalder til ved sin fratrædelse, fastlægges årets ydelse/bidrag til laugets kasse.
-
Det øverste råd bidrager til bedst muligt samarbejde med områdets øvrige klubber/foreninger til glæde for alle grund- og sommerhusejere i Hverrehus/Holmmark området.
-
Ændringer/tilføjelser til nærværende idégrundlag kan ske på de årlige samlinger af laugsmedlemmerne.